
Om os
En samarbejdspartner - mange muligheder
Hos Søderbergs Multiservice hjælper vi private, virksomheder, boligforeninger og ejendomsejere med både de små praktiske opgaver og de større projekter.
Vi er en alsidig virksomhed med mange års erfaring indenfor haveservice, ejendomsservice, vedligeholdelse, grave- og entreprenøropgaver samt praktiske multiservice-løsninger. Vores mål er enkelt: vi vil gøre det nemmere for vores kunder at holde deres ejendom, have og udearealer pæne, funktionelle og velholdte.
Siden 2000 har Søderbergs Multiservice været en del af lokalområdet, og gennem årene har vi opbygget stor erfaring med mange forskellige typer opgaver. vi ved derfor, at to opgaver aldrig er ens - og vi tager altid udgangspunkt i hver enkle kundes behov og ønsker.
Vores historie
Hvem er vi?
Historien om Søderbergs Multiservice starter med Steen Søderberg – en ægte Rødovre-dreng med en drøm om at blive selvstændig.
I år 2000 tog han springet og startede Søderbergs Hus- og Haveservice. Med sin trofaste Berlingo og masser af gåpåmod kørte han ud til små og store opgaver for kunder i lokalområdet. Det var starten på en rejse, der gennem hårdt arbejde, ordholdenhed og gode relationer skulle udvikle sig til den virksomhed, vi kender i dag.
I 2025 kunne Steen fejre 25-års jubilæum som selvstændig – en milepæl, der vidner om dedikation, faglig stolthed og en virksomhed bygget på tillid fra både kunder og samarbejdspartnere.
Gennem årene er virksomheden vokset, og navnet blev ændret til Søderbergs Multiservice, da fokus i stigende grad blev rettet mod entreprenøropgaver og ejendomsservice.
Samtidig er virksomheden blevet et ægte familiefirma. Hans kone, Betina, er kommet med på holdet og sørger for økonomi og administration. I 2017 blev sønnen Mathias en del af virksomheden, hvor han i dag arbejder side om side med sin far som arbejdsmand og højre hånd i den daglige drift.
I dag bygger Søderbergs Multiservice stadig på de samme værdier som for 25 år siden: kvalitet, pålidelighed og personlig service. Vi er stolte af vores historie og taknemmelige for de mange kunder og samarbejdspartnere, der har været med på rejsen.
Har du en opgave, vi kan hjælpe med? Så er du altid velkommen til at kontakte os på 26 21 65 69 eller udfylde formularen forneden. Vi står klar til at hjælpe med både store og små opgaver.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Medarbejdere

Steen Søderberg
Ejer & Entreprenør afd.

Mathias Søderberg Philipsen
Have & ejendomsservice afd. og SoMe ansvarlig

Allan Sørensen
Tømrer

Betina Philipsen
Økonomi afd.